23.05.2010

3D ?

3D - gal eller genial?
Ja, jeg er desværre ikke i tvivl - gal!! Jo, jeg kan se idéen idet. Og hvis det virkelig er godt lavet er det da også en fin nok oplevelse, men i bund og grund finder jeg hele teknologien enorm irriterende. Det kan godt være jeg er den målgruppe der falder lidt af på 3D-teknologien idet at jeg har briller og finder det enormt ubehageligt at have "dobbelt briller" på.
Men det er nu ikke engang det der irriterer mig mest ved 3D.
Fair nok at Hollywood og resten af filmindustrien har fundet en ny måde de kan tjene penge på - og respekt for det, specielt i den her tid hvor piratkopiering bliver mere og mere almindeligt, men at tage hver en stor film man kan og sætte en 3D-label på for at få det til at sælge, synes jeg bare ikke er i orden - plus jeg vil vove og påstå at 3 ud af 5 gange gør det kun ondt værre.
Da 3D første gang kom frem i 1952 med Bwana Devil fik folk ondt i hovedet og det var ikke den store succes - og jaja, brillerne er ikke længere af tyndt papir og teknologien er blevet væsentligt bedre, men ubehagen er det stadig og måske man for en gang skyld skulle lære noget af fortiden? Oven i det synes jeg altid at 3D film, bliver så mørke at se på grundet brillerne og jeg nyder ikke længere det at gå i biografen.
Så Hollywood, vil I ikke nok stoppe jeres overforbrug af 3D-teknologien. Ja, I havde et hit med Avatar, men for meget kan hurtigt blive irriterende og det at malke teknologien bare for pengenes skyld og man kan se at 3D'en er virkelig dårlig (*host* Clash of the Titans *host*) er det bare at skide på sit publikum. En stor del af tiden lægger jeg slet ikke mærke til at filmen er i 3D og jeg får ikke den følelse af at der er noget lige foran mig.
Så for at konkludere: Lav flere tegnefilm i 3D - effekten er større og der er mere spil i det. Hold det ellers på et absolut minimum - og hvis der endelig skal gå så mange 3D film i biografen - så gør at det også er muligt at se det i det gamle format - også på de store lærreder!!
Så 3D - gal eller genial?

Liv Lærke, Hlsngr 2010
(Her med 3D briller)

Ingen kommentarer: